Varmeledende bentonit til højspændingskabler

Varmeledende bentonit er bentonit, som blandes med vand og pumpes ind i de rør, vi trækker kabler igennem. Bentonitten sikrer, at kablet ikke bliver overophedet.

G. C. Entreprise er eksperter i etablering af højspændingskabler med varmeledende bentonit. Vi har gennem en årrække eksperimenteret med at finde det helt rigtige blandingsforhold til vores varmeledende bentonit og har selv designet en maskine til at blande op til 1 ton bentonit ad gangen. Bentonitten kommer fra leverandører, som vi ved leverer høj kvalitet, og som vi har benyttet i mange år.

Kontakt G. C. Entreprise og hør mere

Undgå effekttab med varmeledende bentonit

Når vi trækker højspændingskabler, er der et luftrum mellem kablet og det rør, det er trukket igennem. Kablet varmer luftmassen op, og den varme luft kan ikke slippe ud og er derfor med til at overophede kablet.

I værste tilfælde betyder det, at man opnår effekttab, forringer kablets samlede levetid og er nødsaget til at lukke ned for strømmet, indtil det er afkølet.

Den varmeledende bentonit udfylder luftrummet i røret og hærder, så varmen i stedet bliver afledt direkte fra kablet, via bentonitten, og videre udi jorden. Metoden sikrer, at kablet kan opretholde en høj oppetid.

Ubegrænset levetid

Bentonit er et fleksibelt og miljøvenligt produkt, som tilpasser sig og holder tæt, uanset om røret bevæger sig. Levetiden er ubegrænset, så længe bentonitten forbliver i røret under jorden.

Kontakt G. C. Entreprise for at høre mere om kabelarbejde med varmeledende bentonit.

Kontakt os